Verdens bedste chef – og en god ven – Mogens Emil Pedersen – er død

Æret være hans minde. Jeg sidder og tuder lidt her søndag eftermiddag i solen, hvor jeg ind imellem oprydningen og rengøringen mindes en fantastisk ven og chef, som jeg fik lov til at have fra 1972. Han udviste den største tillid jeg nogensinde har oplevet og vil opleve i mit liv. En lille mand, der altid […]

Æret være hans minde.

Jeg sidder og tuder lidt her søndag eftermiddag i solen, hvor jeg ind imellem oprydningen og rengøringen mindes en fantastisk ven og chef, som jeg fik lov til at have fra 1972. Han udviste den største tillid jeg nogensinde har oplevet og vil opleve i mit liv. En lille mand, der altid var stor i format – og som gjorde livet til en fest. Han lærte mig, hvordan livet kunne være en fest og det kunne aldrig andet sammen med ham.

 

I marts 1995 stod der på forsiden af mit eget mediemagasin 'BT lidt meget Pral' nr. 36.  Citat:

Verdens bedste chef

Jeg har verdens bedste chef. Han hedder Mep. Han er chefredaktør på SE og HØR. Han skriver følgende følgende til mig efter en sag. Citat:

Kære Bent. Tak for din venlighed med hensyn til vedlagte check. Du kunne jo bare have beholdt den selv.

Videre i brevet hedder det. Citat:

Hæv du nu pengene. Hvis du mener, at der efter skat etc. kan blive et beløb tilovers til den sjove kasse, må du gerne sende det til mig. Jeg vil så lade det gå videre til regnskabsføreren, agtværdige John Lindskog. Underskrevet mep-

Jeg har haft denne fortræffelige chef siden jeg blev freelance pressefotograf tilbage i 1974. Og han er fremragende som chef på alle områder. Den gode murer, som bygger det bedste og største ugeblad i landet – i Skandinavien.

Når checken er hævet og skatten betal, sender jeg fluks beløbet til sjov. For den er ikke kedelig, når ens chef hedder Mep. Citat slut.

 

Jeg vil altid mindes Mep med glæde, smil og fest.

Det kunne han altid skabe bedre end nogen anden. 

Altid. Han forstod at gøre hver dag i livet til en fest.

 

Jeg fik lov til – mindst en uge eller 14 dage om året – at feste sammen med ham i over 25 år med Miss Solskin. 

Og indtil det allersidste forsatte festen. Jeg mindes fortsat mit seneste besøg på Søgårdsvej 18 c i Gentofte for nogle måneder siden, hvor vi sad sammen i solen om eftermiddagen og drak en rom sammen.

Mep i sin stol i stuen, fordi han ikke længere kunne gå ned i baren. Jeg havde forinden hentet frisk is i kælderen bag baren.

 

Sidste gang jeg var nede i baren sammen med Mep i hans dejlige hus med udsigt til søen, var sammen med min yngste datter, Josephine, som han også formåede at gøre et stort indtryk på. Hun fik en kæmpebamse Emil med hjem. Mep forstod sig ikke blot medarbejdere, venner, familie. Han udspredte glæde. Også til børn.

 

Nu vil Josephine og jeg gå en tur på kirkegården til Dorthe, som Mep absolut mente burde være både sundhedsminister og sundhedsdirektør i Danmark. Mindst. Det var hans ambition på hendes vegne. Han sagde det flere/mange gange, fordi han engagerede hende som livlæge i begyndelsen af 90´erne (før hun var færdig på medicinstudiet i Aarhus) til alle Miss Solskintsture, hvor hun ledsagede mig og havde det fantastisk. Også Mep og Dorthe var festaber sammen. Ikke mindst. De gjorde livet til en fest sammen. Nu må vi andre huske det, når solen ikke skinner hele tiden… Det skylder vi dem. Jeg gør ihvertfald. Det ved jeg.

 

Meps leder i SE og HØR efter mit bryllup med Dorthe i 1993 fortæller alt om ham som det kærlige og elskede menneske. Han var så imponeret af præsten Kræn Christensen, der langt i ude Vestjylland opfordrede bryllupsparret til at gå hjem og elske, så væggene skælvede….

 

Her kan du læse SE og HØRs nyhed fra i nat.

http://www.seoghoer.dk/Nyheder/Kendte%20DK/MEP%20doed.aspx

 

MOGENS E. PEDERSEN ER DØD

SE og HØR's legendariske, tidligere chefredaktør, Mep, sov stille ind natten til søndag. Han blev 85 år.

 

Af Bent Albøge

Søndag 05. januar 2014 11:38

SE OG HØR.DK

  

Én af de mest farverige personer i dansk ugepresse er død. Tidligere chefredaktør Mogens E. Pedersen – kendt som Mep – sov stille ind i sit hjem i Gentofte natten til søndag. 

 

Mep blev chefredaktør for SE og HØR i 1970, og det lykkedes ham at få gjort bladet til Danmarks største og mest populære ugeblad. 

 

Han røg dog ind imellem uklar med nogle af de kendte, og selv om han havde en del retssager, lykkedes det ham altid at blive venner med folk igen. 

 

Mep havde en fantastisk evne til at tale med de kendte, der ikke kunne stå for hans charme og ukuelige gode humør. 

 

Hans tid som chefredaktør var hårdt arbejde, men også én lang fest. Han levede livet og elskede det kulørte liv blandt de kendte, som han selv blev én af. Og flere af dem forblev hans venner efter, at han gik på pension i 1997. 

 

I de sidste par år skrantede helbredet, og han tilbragte det meste af tiden siddende i en stol, bevæbnet med sine cigaretter og en flaske rom, men næsten altid omgivet af venner og familie. Men selv om bentøjet ikke var godt, var hjernen stadig skarp, og han kunne til det sidste stadig føre en livlig diskussion. 

 

Nytårsaften blev Mep dårlig, og natten til søndag sov han ind. 

 

Mogens Emil Pedersen blev 85 år. 

 foto-BT-lmP-med-Mep-forside300

Forsiden af mit lille magasin fra marts 1995, BT lidt meget Pral, fortalte om verdens bedste chef.

 

 

Meps-bog-forside300

Meps bog "Ærligt talt" har et par siders omtale om min aktive medvirken i 27 års Miss solskin ligeså længe som Mep var chefredaktør på landets mest populære og solgte ugeblad

 

 

foto-BT-lmP-Meo300

I det lille eksklusive BT magasin, som udkom i 12 år til mediefolk i Danmark var der en side om Mep fra en Miss solskinstur, hvor han still var going strong.

 

Tilsted & CO

Granbakken 9
DK-7500 Holstebro

+45 4074 2311
+45 9743 2001
bt@btilsted.com

BT taler ved to Grundlovsmøder i 2024

Jeg skal tale ved første Grundlovsmøde nogensinde hos Mississippi, som er Kunst og Kulturstedet på Thyholm kl. 13.00 den 5. juni 2024 Derefter ved Grundslovsmødet i Gudum, hvor Sogneforeningens formand Karen Touborg har inviteret med start kl. 15.00. Det nye initiativ...

16 års eventyrligt julearbejde

Tilsted Com har gennem de seneste 16 år leveret eventyrlige juleprogrammer på 3-4 arbejdsdage til Eventyrteatrets juleforestillinger i Glassalen i Tivoli. Fotograf Ole Mortensen tog også i år toget til København og havde fotosession med de mange talentfulde unge,...

Sidste eventyrlige jul i Tivolis Glassal…..

Efter 23 eventyrlige år med juleforestillinger i Glassalen og Tivoli slutter Eventyrteatret deres epoke i den gamle have i 2023. Forestillingen hedder "Et Juleeventyr". Som direktør Susanne Vognstrup skriver i juleprogrammet: Citat 😊 Glassalen har dannet rammen om...

16 år med et eventyrligt teater…..

Når leder og direktør Susanne Vognstrup i Eventyrteatret i Søborg byder velkommen på hendes kontor er det med et ”bagtæppe” af lærredsprint af forsider af teatrets programmer siden 2007. Tilsted Com har fået lov til at bidrage med kommunikationen til det succesfyldte...

Eventyrlige Peter Pan i Tivoli

Fotosessionen i Tivoli gik godt søndag eftermiddag med små 100 talentfulde skuespillere i Eventyrteatrets regi. Fotograf Ole Mortensen er færdig med billedarbejdet for Tilsted Com til programmet. Alle 81 udvalgte motiver blev leveret søndag aften før midnat....

Bent Tilsteds fotoarkiv

Flere hundrede tusinde billeder til Lokalhistorisk Arkiv i Holstebro Pressefotograf Bent Tilsted store fotoarkiv overdrages til Lokalhistorisk Arkiv Før sommer- og ferietiden indgik bestyrelsesformanden for Lokalhistorisk Arkiv i Holstebro, Ejnar Tang og arkivleder...

Ny videofilm om tre talenter

  Tilsted Coms nye freelance medarbejder i København, Agnes Tine Tolbøll, har netop oploadet denne nye videofilm om tre unge skuespils talenter i Eventyrteatrets forestilling Rapunzel, som spiller dennne efterårsferie i Glassalen i Tivoli.   Se og læs mere...