Jeg skal tale ved første Grundlovsmøde nogensinde hos Mississippi, som er Kunst og Kulturstedet på Thyholm kl. 13.00 den 5. juni 2024
Derefter ved Grundslovsmødet i Gudum, hvor Sogneforeningens formand Karen Touborg har inviteret med start kl. 15.00.
Det nye initiativ ved kulturstedet Missisippi fortæller følgende om dem selv:
Visionen
Mississippi skal være med til at øge interessen for kunst og kultur lokalt, i Vestjylland og Danmark, samt være med til at skabe debat om kunst og kultur.
Mission
Som nationalt kultur- og kunstcenter, er det Mississippis mission at præsentere dansk kultur samt dansk kunst.
Det skal være Mississippis mission at give besøgende gæsten mulighed for skabe deres egen oplevelse af kunst og kultur.
Den korte præsentation er:
Provokatør og bydreng
I mere end 40 år har dagens indlægsholder arbejdet aktivt med politik i Danmark.
Bydrengen og provokatøren Bent Tilsted, Holstebro, vil trække linierne fra slutningen af 1960´erne til i dag.
Fra oprøret i folkeskolen med dannelsen af landets første og største organisation til virkelighedens hverdag, hvor vi mere end nogensinde styres af excel ark, statistikker, akademiske veluddannede medborgere og mindre af politikere end nogensinde.
Efter mit indlæg vil Bjarne Hansen, Thyborøn, berette om forureningskampen ved Høfte 42 nær Cheminova gennem mere end et menneskeliv.
Den kamp påbegyndte hans far Aage Hansen i sin tid assisteret af min gode ven, læge Knud Jacobsen.
