Udgiver den første bog

For første gang får den almindelige dansker nu mulighed for at opleve, hvordan Kongehuset officielt fejrer nytåret på Amalienborg og Christiansborg.   Det sker i bogen ”Kongehusets nytår”, som Forlaget Tilsted ved Holstebro netop har udgivet. Bogen er blevet til i et tæt samarbejde mellem forfatteren, ph.d. Barbara Zalewski, fotograf Ole Mortensen fra kommunikationsbureauet Tilsted […]

For første gang får den almindelige dansker nu mulighed for at opleve, hvordan Kongehuset officielt fejrer nytåret på Amalienborg og Christiansborg.

 

Det sker i bogen ”Kongehusets nytår”, som Forlaget Tilsted ved Holstebro netop har udgivet. Bogen er blevet til i et tæt samarbejde mellem forfatteren, ph.d. Barbara Zalewski, fotograf Ole Mortensen fra kommunikationsbureauet Tilsted Com samt Kongehuset.

 

Det 288 sider store bogværk skildrer gennem tekst og 413 billeder og illustrationer nytårets betydning i Kongehuset. Bogen indeholder hele den historiske fortælling og følger udviklingen siden slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.

 

Tre dage i galla

 

”Kongehusets nytår” henvender sig til alle, der gerne vil vide og opleve mere om det danske monarki. Forarbejdet og produktionen af bogen har varet i godt et år, og ikke mindst har det været en kæmpestor fotografisk udfordring at skildre, hvad der sker på Amalienborg og Christiansborg, når Regentparret inviterer til nytårskure og nytårstaffel.

 

De inviterede er repræsentanter for det officielle Danmark, der alle deltager i gallatøj – og i bogen kan man opleve et udsnit af de mange store uniformer, store ordner og lange kjoler.

 

Hele eventyret

 

– Vi har fået lov til at komme inden for og fortælle hele eventyret omkring nytåret i Kongehuset. Vi fortæller om og viser otte udvalgte menuer fra 1973, der var Regentparrets første nytårstaffel, og frem til 2009. Bogens mange sider beskriver illustrativt de aktive dage omkring nytårstide, og billedmaterialet er fra de fire nytårskure i januar 2009, fortæller indehaver af Forlaget Tilsted og kommunikationsbureauet Tilsted Com, Bent Tilsted.

 

Og han tilføjer:

 

– Det er små fire år siden, at vi herude på landet fik idéen til bogen, og det er godt et år siden, at Kongehuset sagde ja. Nu er bogen virkelighed!

 

”Kongehusets nytår” er grafisk sat op af Tilsted Com´s Britt Madsen. Bogen trykkes af trykkeriet V-Print i Holstebro, der har brugt ca. 14 tons papir til den omfattende opgave. Papiret er leveret af PaperNet, der er ejet af Paperlinx Limited Austalien. En verdensdel, som Kongehuset vist kender ret så godt…

 

Tilsted & CO

Granbakken 9
DK-7500 Holstebro

+45 4074 2311
+45 9743 2001
bt@btilsted.com

BT taler ved to Grundlovsmøder i 2024

Jeg skal tale ved første Grundlovsmøde nogensinde hos Mississippi, som er Kunst og Kulturstedet på Thyholm kl. 13.00 den 5. juni 2024 Derefter ved Grundslovsmødet i Gudum, hvor Sogneforeningens formand Karen Touborg har inviteret med start kl. 15.00. Det nye initiativ...

16 års eventyrligt julearbejde

Tilsted Com har gennem de seneste 16 år leveret eventyrlige juleprogrammer på 3-4 arbejdsdage til Eventyrteatrets juleforestillinger i Glassalen i Tivoli. Fotograf Ole Mortensen tog også i år toget til København og havde fotosession med de mange talentfulde unge,...

Sidste eventyrlige jul i Tivolis Glassal…..

Efter 23 eventyrlige år med juleforestillinger i Glassalen og Tivoli slutter Eventyrteatret deres epoke i den gamle have i 2023. Forestillingen hedder "Et Juleeventyr". Som direktør Susanne Vognstrup skriver i juleprogrammet: Citat 😊 Glassalen har dannet rammen om...

16 år med et eventyrligt teater…..

Når leder og direktør Susanne Vognstrup i Eventyrteatret i Søborg byder velkommen på hendes kontor er det med et ”bagtæppe” af lærredsprint af forsider af teatrets programmer siden 2007. Tilsted Com har fået lov til at bidrage med kommunikationen til det succesfyldte...

Eventyrlige Peter Pan i Tivoli

Fotosessionen i Tivoli gik godt søndag eftermiddag med små 100 talentfulde skuespillere i Eventyrteatrets regi. Fotograf Ole Mortensen er færdig med billedarbejdet for Tilsted Com til programmet. Alle 81 udvalgte motiver blev leveret søndag aften før midnat....

Bent Tilsteds fotoarkiv

Flere hundrede tusinde billeder til Lokalhistorisk Arkiv i Holstebro Pressefotograf Bent Tilsted store fotoarkiv overdrages til Lokalhistorisk Arkiv Før sommer- og ferietiden indgik bestyrelsesformanden for Lokalhistorisk Arkiv i Holstebro, Ejnar Tang og arkivleder...

Ny videofilm om tre talenter

  Tilsted Coms nye freelance medarbejder i København, Agnes Tine Tolbøll, har netop oploadet denne nye videofilm om tre unge skuespils talenter i Eventyrteatrets forestilling Rapunzel, som spiller dennne efterårsferie i Glassalen i Tivoli.   Se og læs mere...