Ny spændende bogproduktion om 35 kunstnere i Tønder Kommune og Kreis Nordfriesland Tilsted & Co vandt bureaukonkurrencen om en nyskabelse: Produktionen af en kunstbog til Rømø-Tønder Turistforening som led i et stort EU-projekt om Nationalpark Vadehavet i Danmark og Schleswig-Holstein med titlen"Natur og turisme". Bogens arbejdstitel er Kunstens spor i Nationalpark Vadehavet.
Kommunikationsbureauet Tilsted & Co var sammen med fotograf Ole Mortensen nomineret til at deltage i konkurrencen, som blev bedømt af et kunstudvalg og projektets kontaktgruppe i Rømø-Tønder Turistforening | Salg, fotos, tekster, grafisk design og layout, tryk og produktion Nu forestår et udviklingsarbejde med kommunikation med kunstbog, foldere og plakater. Tilsted & Co skal varetage arbejdet med salg, fotos, tekster, grafisk design og layout, tryk og produktion i de kommende måneder – i tæt samarbejde med kunden.
Fotograf Ole Mortensen skal lave billederne. Journalist Carsten Tolbøll skal skrive teksterne. AD´er Anette Christensen skal layoute, og Bent Tilsted, Tilsted & Co, stå for det kreative og koordineringen i tæt samarbejde med kunden, Rømø-Tønder Turistforening, kunstudvalget ved turistchef Bodil Glistrup Thomsen og konsulent Jørgen Hansen.
|

