Tilsted & Co indgår for fjerde gang samarbejde med Holstebro Kommune om udgivelse af en profilbog om kulturkommunen i det jyske.
Foto. Ole Mortensen
Holstebro Kommune og kommunikationsbureauet Tilsted & Co indgår ny aftale om udgivelse af fjerde udgave af profilbøgerne. Første udgivelse af bogen var i 2007, derefter i 2010 og senest i 2014. Den nye profilbog ventes på gaden i foråret 2018 – efter kommunalvalget i november 2017.
Seneste bogudgivelse var på 168 sider med 723 nye billeder, der fortæller om Holstebro Kommune, der har været – og fortsat vil være udviklende for området i mere end 800 år. Profilbogen udgives fortsat som bog ligesom alle nyttige informationer kan findes online. De første tre udgivelser kan fortsat ses og læse på : www.profilholstebro.dk | Tilsted & Co vil henvende sig til erhvervslivet, interesseorganisationer, myndigheder i det kommende års tid for at danne grundlaget for den nye udgivelse.
Profilbogen skabes i et tæt samarbejde med Kommunikationskontoret i Holstebro Kommune med leder Mette Mørk Andersen og journalist Karsten Preier. Holdet hos Tilsted & Co består af konsulent Poul Erik Langerhuus, fotograf Ole Mortensen. journalist Carsten Tolbøll, AD´er Anette Christiansen og flere free-lancere samt Bent Tilsted, der er tovholder på bogproduktionen.
|
Foto. Ole Mortensen


