Kunstgave bygger bro

  100 holstebro-borgere forærer Herning 100 timer med 100 splinternye Jan Sivertsen-malerier i anledning af næste års købstadsjubilæum.   – Kunsten kan noget, som ikke ret mange andre ting kan. Den kan bygge bro. Sådan siger Bent Tilsted, der til daglig driver kommunikationsvirksomhed i Holstebro.   Sammen med sin gode ven, arkitekten Niels Christian Andersen, […]

 

100 holstebro-borgere forærer Herning 100 timer med 100 splinternye Jan Sivertsen-malerier i anledning af næste års købstadsjubilæum.

 

– Kunsten kan noget, som ikke ret mange andre ting kan. Den kan bygge bro. Sådan siger Bent Tilsted, der til daglig driver kommunikationsvirksomhed i Holstebro.

 

Sammen med sin gode ven, arkitekten Niels Christian Andersen, der også bærer postnummer 7500, har han fået den ide, at Holstebro vil give Herning en kunstgave i anledning af næste års købstadsjubilæum.

 

De har derfor allieret sig med kunstneren Jan Sivertsen, som har kunstnerisk tilknytning til begge de to midtjyske byer, og blandt andet har stået for en stor udsmykningsopgave på Regionshospitalet i Herning.

 

Sivertsen er påbegyndet arbejdet med at skabe denne serie malerier på sit værksted i Paris i Frankrig, som næste forår fra lørdag 13. april klokken 13.00 og 100 timer frem vil blive udstillet og solgt hos Sektion K i Paghs Allé.

 

– Det er ikke en gave fra kommunen til kommune, men fra borgere til borgere. Vi er lige nu gået i gang med at finde 100 holstebro-borgere, der hver vil deltage i ferniseringen og spytte 100 kroner i kassen, så vi kan finansiere gaven. Vi synes, det er på tide, de to byer kommer ud af den oldnordiske kamp, der har eksisteret, og finder frem til en forbrødring, der kan styrke os og skabe fælles vækst, siger Bent Tilsted.

 

I postnummer 7400 er formand for jubilæumskomitéen, Helge Sander, glad for gaven og glæder sig til udstillingen.

 

– Det er en sjov ide og en rigtig fin begivenhed, som vi i komitéen skyndte os at sige jatak til, da vi fik den tilbudt. Udstillingen passer rigtig fint ind i rækken af 100 jubilæumsarrangementer i løbet af 100 dage. Jubilæet har jo i høj grad fokus på ”Herning – en by i udvikling”.  Altså ikke kun et tilbageblik på 100 års historie, men i lige så høj grad et kik på, hvad de kommende 100 år vil bringe af udviklingsmuligheder, Og set i det lys er der jo et rigtigt positivt signal i, at vores gode naboer mod nordvest ønsker at sende en konstruktiv og fremadrettet kunsthilsen, siger Sander.

 

Kontakt
Bent Tilsted, Holstebro, 40 74 23 11
Formand for jubilæumskomitéen

Helge Sander, 40 73 97 45

 

 

Jan Sivertsen

 

Jan Sivertsen i et af sine atelier.

 

www.jansivertsen.dk
www.asbaek.dk

Tilsted & CO

Granbakken 9
DK-7500 Holstebro

+45 4074 2311
+45 9743 2001
bt@btilsted.com

BT taler ved to Grundlovsmøder i 2024

Jeg skal tale ved første Grundlovsmøde nogensinde hos Mississippi, som er Kunst og Kulturstedet på Thyholm kl. 13.00 den 5. juni 2024 Derefter ved Grundslovsmødet i Gudum, hvor Sogneforeningens formand Karen Touborg har inviteret med start kl. 15.00. Det nye initiativ...

16 års eventyrligt julearbejde

Tilsted Com har gennem de seneste 16 år leveret eventyrlige juleprogrammer på 3-4 arbejdsdage til Eventyrteatrets juleforestillinger i Glassalen i Tivoli. Fotograf Ole Mortensen tog også i år toget til København og havde fotosession med de mange talentfulde unge,...

Sidste eventyrlige jul i Tivolis Glassal…..

Efter 23 eventyrlige år med juleforestillinger i Glassalen og Tivoli slutter Eventyrteatret deres epoke i den gamle have i 2023. Forestillingen hedder "Et Juleeventyr". Som direktør Susanne Vognstrup skriver i juleprogrammet: Citat 😊 Glassalen har dannet rammen om...

16 år med et eventyrligt teater…..

Når leder og direktør Susanne Vognstrup i Eventyrteatret i Søborg byder velkommen på hendes kontor er det med et ”bagtæppe” af lærredsprint af forsider af teatrets programmer siden 2007. Tilsted Com har fået lov til at bidrage med kommunikationen til det succesfyldte...

Eventyrlige Peter Pan i Tivoli

Fotosessionen i Tivoli gik godt søndag eftermiddag med små 100 talentfulde skuespillere i Eventyrteatrets regi. Fotograf Ole Mortensen er færdig med billedarbejdet for Tilsted Com til programmet. Alle 81 udvalgte motiver blev leveret søndag aften før midnat....

Bent Tilsteds fotoarkiv

Flere hundrede tusinde billeder til Lokalhistorisk Arkiv i Holstebro Pressefotograf Bent Tilsted store fotoarkiv overdrages til Lokalhistorisk Arkiv Før sommer- og ferietiden indgik bestyrelsesformanden for Lokalhistorisk Arkiv i Holstebro, Ejnar Tang og arkivleder...

Ny videofilm om tre talenter

  Tilsted Coms nye freelance medarbejder i København, Agnes Tine Tolbøll, har netop oploadet denne nye videofilm om tre unge skuespils talenter i Eventyrteatrets forestilling Rapunzel, som spiller dennne efterårsferie i Glassalen i Tivoli.   Se og læs mere...