Dynamiske hjemmesider på internettet og målrettede nyhedsbreve på e-mail er en unik genvej til både medier og kunder.
– Vi kan nu skabe en platform på internettet, som medierne med et enkelt klik kan bruge til hurtigt at få overblik over nyheder og interessante budskaber. Og når mediefolkenes nysgerrighed er vakt, er de kun et klik fra at få mere at vide, fortæller kommunikationsbureauet Tilsted Com´s indehaver, Bent Tilsted.
Et eksempel på det er hjemmesiden www.livet-i-nordvest.dk, som Tilsted Com har skabt i samarbejde med Lemvig, Struer og Holstebro kommuner. Den betegnes af kommunikationsekspert Kresten Schultz Jørgensen som ” brillant og en politisk nyskabelse”.
Øget salg Også virksomhederne er bevidste om internettets muligheder for at give et øget salg og dermed være en stærk del af markedsføringen.
– Virksomhedernes hjemmesider er ikke en ekstra markedsføringsudgift, men en investering i øgede salgsmuligheder. For organisationer og institutioner kan en hjemmeside skabe kontakt og formidle informationer på en dynamisk og inspirerende måde ud fra de samme principper, som virksomhederne, der skal sælge produkter, siger Bent Tilsted.
Ændringen i virksomhedernes holdning til hjemmesideløsninger har medført, at Tilsted Com har øget kompetencen på webområdet betydeligt.
– Vi lytter til markedet og reagerer på det. Man kan sige, at vi tager vores egen medicin, siger Bent Tilsted. | ![]() |
