BOG " Tarok" Dannebrog på fire ben kaldte en svensk journalist en gang Tarok, da hesten havde vundet endnu et stort og prestigefyldt løb. Og det kælenavn, der holdt ved i hele hestens levetid, rummede så meget sandhed. For hvilket dyr eller hvilken konkurrence-sportsudøver har været mere nationalt klenodie og ikon end den røde jyske hingst, der var så klog, at den blev tillagt menneskelige egenskaber og intelligens, og hvilken jysk bondemand og hans kone fra trange kår kunne mønstre mere underspillet lune og være mere beskeden end Taroks ejere, Karl og Elisabeth Laursen.
Filmen om Tarok har netop haft premiere under større mediebevågenhed end vanligt. Men til behersket begejstring fra anmelderne. Stort set samtidigt udkom bogen " Tarok" om eneren, der tog alle travfans verden over med storm og løb sig ind i hjerterne på alle danskere, også dem der ikke kan kende en hest fra en ko og ikke havde den mindste interesse i travsport. Holder filmen ikke balancen, gør bogen det.
Den er en stilfærdig beretning fra start til slut. En sindig beretning begyndende med Taroks mor, der var en hysterisk og egenrådig hest, ingen avlere eller travkuske ville have med at gøre, og som Karl Laursen derfor købte på en auktion i Aarhus i 1955 for 5000 kroner.
Tina og Tarok
Den tilgang kom til at betyde, at selv den hysteriske hoppe Tina Virup blev en rigtigt god travhest, inden den i 60' erne overgik til avlen, og altså blandt andre blev mor til Tarok. Straks efter fødslen var hingsteføllet på benene, der var snorlige og helt lodrette, som avlere ønsker sig, og Tarok viste fra dag et, at den havde sin egen vilje og tænkte.
Historien om Tarok er en enestående beretning, der kalder på både grin og måske lidt tårer undervejs. Fordi historien er så helt speciel og rummer alt fra eventyrets verden.
Og familiens Laursen, der fra at være fattige husmænd bliver godsejere med mange talenter i stalden, uden at hverken sejrene på travbanerne eller den økonomiske opstigen i samfundet ændrer noget på den nedarvede beskedenhed og ydmyghed.
Tænkeren Tarok
Fornøjelsen af hopper, fik Tarok først lidt af, da han blev deltids-pensioneret og indgik i avlen, hvor han lagde grund til flere end 50 inseminerede føl.
Som alt andet i Taroks liv var det Tarok selv, der bestemte, hvornår det blev. Karl Laursen og sønner, hvoraf Jørn Laursen i mange år var Taroks faste kusk, havde den mening, at ingen af deres løbsheste nogensinde skulle presses til at yde mere, end det de gav af sig selv. Deres heste skulle løbe, fordi de ville. Det sammen med den gennemtænkte og individuelle træning og det meget nære forhold til hestene i Stald Kima, var grundlaget for Laursens succes.
Landesorg over Tarok
Hingsten kom tilbage i storform og vandt atter løbet i Charlottenlund. Der blev det allersidste løb. En mavesygdom kostede 30. januar 1981 Tarok livet, og Danmark var i landesorg.
I hele sit liv havde Tarok modtaget masser af post. Ofte bare adresseret til Tarok i Skive. Da hingstens død blev kendt, gik det amok, og danskere i tusindtal skrev til den døde hest, hvad den havde betydet for dem.
Der er blændende beskrivelser i bogen af, hvordan Tarok og Karl Laursen aldrig kørte en æresrunde efter en sejr men i stedet gik ydmygt rundt, med Karl forrest og Tarok sindigt spadserende bagved med mulen på hans ryg.
Om hvordan publikum på bedste fodbold-maner forcerede hegn og forhindringer for at komme ned på banen og helt tæt på Tarok, der altid tog tumulten og virakken helt roligt, velvidende at det var af begejstring for ham, at fremmede ville klappe ham.
Alle landets aviser var på maksimalt sidetal, da Tarok var død. Gunnar Nu Hansen skrev mindeord om hingsten, så ikke et øje var tørt. Og Tarok blev begravet på sin mark med udsigt til Limfjorden ved gården Hagenshøj, der altid havde været dens hjem. I gravhøjen blev senere sat urnerne efter først Karl Laursen, der døde i 1995 og Elisabeth Laursen i 2005.
Bogen er et eventyr og en familiesaga.
Den er skrevet stilfærdigt og næsten underspillet. For der er ingen grund til hverken store armbevægelser eller dramatiske elementer i den historie, der er så sand, så enkel, så ren og så enestående, at virkeligheden for en gangs skyld er alt rigeligt. Og storslået i det stille.
{ Tarok er udkommet på Peoples Press. Skrevet af Sven-Ove Kjældgaard og Bent Tilsted. 240 sider, 199,95 kroner.
|
Taroks faste kusk Jørn Laursen th. og medforfatter Bent Tilsted signerede Tarok bøger med stor succes og interesse dagen efter bogdudgivelsen i Skive Boglade hos Hans J. Vestergaard. Foto Hans Ole Lund/Skive. |
Flere anmeldelser…
Heste-hypeAf Julia, Femina. DK 50/2013
Mens videoer med katte indtager YouTube og andre digitale medier, har vi i Danmark en lang historie med en hest. Tarok hed den. Jeg må indrømme, at tumulten omkring filmen gik hen over hovedet på mig (jeg har ikke set den), og at jeg har haft svært ved at fatte det dér heste-noget. Men så læste jeg Sven-Ove Kjældgaards Tarok – Dannebrog på fire ben (People’s Press). Den er resultat af et 40 år langt venskab med den familie, der ejede Tarok, og historien fortælles med belæg i breve, samtaler og mavefornemmelser, og helt ærligt: Den er fin! Læs den, hvis du elskede filmen, heste eller gerne vil lære noget om 1970’ernes Danmark, der rækker ud over hippiekollektiv og kvindefrigørelse. Den her handler nemlig også om et Danmark, der sjældent er beskrevet.
| Dannebrog med fart påAf Arne Mariager, Vejle Amts Folkeblad. 17. december 2013 Journalist Sven-Ove Kjældgaard fra Uldum og fotograf Bent Tilsted fra Holstebro har lavet den bog, som travhesten Tarok har fortjent.
Indrømmet straks: Jeg kan ikke være helt så objektiv i denne boganmeldelse, som jeg ellers tilstræber. For
|
|
|


