Region Midtjylland med hovedsæde i Viborg har som den eneste af landets fem regioner fået en helt ny regionsrådssal.
Loftet i regionsrådssalen i Viborg er et imponerende kunstværk, som er udtænkt og udarbejdet af den århusianske kunstner Birgit Østergaard.
Det cirkulære loft er endnu mere imponerende.
Da Region Midtjylland bad Tilsted Com om at fotografere det spektakulære loft, var det en udfordring ud over det sædvanlige.
Under efterbehandlingen på computeren blev felterne sat perfekt sammen, og alt blev tilrettet. Ydermere konstruerede fotograferne den lyskæde, som ligger i kunstværket, fordi det ikke var muligt at få den med under optagelserne.
Regionsrådssalen er tegnet af arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen og har cirklen som den grundlæggende form. Derfor har der også været et tæt samarbejde mellem arkitekterne og Birgit Østergaard under hendes kunstneriske arbejde med loftet.
Drivkraften i hendes proces har været, at kunst er indgangen til noget nyt og bearbejdning af noget gammelt. | ![]() |


