Region Midtjylland vil gerne kommunikere sine budskaber på en anden og mere let måde, end der ellers kendetegner mange offentlige institutioner.
– At vi er parate til at gå nye veje afspejler vores tre nye grundlæggende værdier: dialog, dygtighed og dristighed. Og jeg synes, det er lykkedes i samarbejde med jer, siger kontorchef Anders Debel fra Region Midtjylland.
Han henviser til det materiale, Tilsted Com har produceret i forbindelse med regionens nye udviklingsplan. Det omfatter plakater, to visions- og redegørelseshæfter samt en informationsfilm, og den gennemgående røde grafiske tråd er en serie tegninger om regionens fokusområder.
– Vi vil gerne have sammenhæng i vores måde at kommunikere på, og det har I skabt ved at lade tegninger illustrere indsatsområderne i vores regionale udviklingsplan. Vi havde på forhånd nogle idéer om at bruge tegninger til formidlingen, fordi de kan anvendes i mange sammenhænge og kommunikere det centrale. I har udviklet på vore idéer og givet materialet en genkendelighed, så man tænker på Region Midtjylland, når man ser tegningerne, siger Anders Debel.
Han har fået bureauet anbefalet af samarbejdspartnere, der har haft gode erfaringer med at få Tilsted Com til at omsætte et relativt tungt stof til noget let og sammenhængende.
| ![]() |
