Manchester Uniteds og det engelske landsholds skarpretter, Wayne Rooney, er umådelig populær. Både når han tryller med fodbolden, og når han designer en eksklusiv motorcykel til fordel for den danske velgørenhedsfond KidsAid.
Nu har hans popularitet indirekte smittet af på fotograf Ole Mortensen fra Tilsted Com. I forbindelse med Wayne Rooney’s og KidsAid’s motorcykelprojekt var Ole med i Manchester, da der skulle laves billeder til en pressemeddelelse om sagen.
På sin facebook-side glæder Wayne Rooney sig over designopgaven – med et af Oles billeder som illustration. Det er da et skulderklap, der vil noget!
Eller som Ole på godt jysk siger: – Lidt sjovt, at mit billede af Wayne Rooney har over 25.000 likes på hans egen facebook-side … |
|

