
Ikke færre end 50 kreative aktører fra hele Danmark lagde billet ind på udformningen af Struer Kirkes nye logo. Kirkens menighedsråd havde udskrevet en konkurrence, og vinderen blev…. Tilsted & Co!
Bent Tilsted fik ideen. Gennem mere end 45 år har han kendt til kirken og dens aktive liv, og han lod sig inspirere af et foto fra en konfirmation og af kirkens beliggenhed på toppen af Struer by tæt på Limfjorden. | Hans tanke blev grebet i luften af grafiker Anette Christiansen, der føjede elementer som tårnet, korets mosaikvinduer og det centralt placerede kors sammen til et hele.
Enkelt og stærkt kan logoet fremstå i havets og himlens blå nuancer. Eller det kan optræde i op til ”fifty shades of grey” alt efter stemning. |

