Fotograf Ole Mortensen fra Tilsted Com får i år en noget anderledes juleaften, end han er vant til.
Som nykåret ”Årets dff Fotograf 2012” skal han i julen på arbejdsferie i de østrigske alper, hvor han for Danmarks førende arrangør af skirejser og skiferier til de Østrigske Alper og de Italienske Dolomitter – Ski Travel Group i Ringkøbing – skal lave nye billeder af bl.a. to nybyggede hoteller.
Ole Mortensens julerier kommer til at foregå i de østrigske områder Schladming og Wagrain, hvor Højmark Rejser har store forventninger til sine nye hotelkoncepter. De går ud på, at rejsebureauets gæster kan føle sig hjemme og blive forkælede med alle de praktiske ting lige uden for døren.
– Det bliver noget andet end at holde jul derhjemme. Men allerede sidste år snakkede jeg med min kæreste om, at vi skulle prøve at holde juleferie under andre himmelstrøg. Og nu bliver det ikke ved tanken, siger Ole Mortensen, der glæder sig meget. |
|
Billeder som billedslides og video med Ole som fotograf fra Østrig i januar 2012.

