Sommeren i 2012 bliver ekstra varm i Holstebro, når danmarkshistoriens største spejderlejr indtager byen.
Så kan familie og venner få en anderledes og meget personlig hilsen om, at Holstebro Kommune er et sted, hvor der hele tiden sker noget nyt.
Ca. 35.000 spejdere fra hele landet og udlandet deltager i Spejdernes Lejr 2012 og vil fordoble indbyggertallet i Holstebro by. Med Idrætscenter Vest som centrum vil lejren brede sig over et areal på ca. 240 ha – eller et område på størrelse med ca. 300 fodboldbaner!
Tilsted Com har stået for det grafiske design, foto og selve produktionen af de 16 forskellige postkort, der viser kommunens alsidighed. | ![]() |
