Det har vi aldrig fortalt om…
Indtil medio 2010 hyldede vinduesvirksomheden Kastrup A/S den højt besungne vestjyske beskedenhed. Den der lever skjult, lever godt, siger man. Det gælder måske for kuponklippere og spekulanter, men ikke for en producent af vinduer, som bejler til et marked med priskrig og konkurrenter i hundredvis. Dér må man ud af busken og vise, at man gør en forskel.
Kastrup lod sig overbevise og indgik en kommunikationsaftale med Tilsted Com. Da tiderne var hårde, blev VÆKSTmidt Accelerator koblet på som tredje led. Dette virksomhedsudviklingsprogram støtter virksomheder med vækstpotentiale gennem midler fra blandt andre EU Strukturfonde. Hovedaktiviteten er rådgivningspakker til køb af specialiseret rådgivning. Kastrup A/S opfyldte det bredt formulerede kriterium for at opnå tilskud ved at være en virksomhed i Region Midtjylland, som er over tre år gammel og har mellem 5 og 249 ansatte.
Og Kastrup viste sig – naturligvis – at have masser af historier at fortælle. Den produktion, som tømrer Carsten Kastrup startede hjemme hos sig selv, har udviklet sig til at favne hele paletten inden for moderne vinduesfremstilling. Tre Kastrup-fabrikker laver i dag vinduer og døre i henholdsvis plast, træ og træ/alu.
Læs hele teksten om | ![]() |
