At producere vinduer er en industri, som udspringer af den bundsolide danske tømrertradition. Det moderne vindue er på én gang en enkel måde at trække lyset ind i bygningen på og et kompliceret stykke teknologi. Glassets sammensætning og tykkelse spiller sammen med karmens og rammens udformning og materiale en afgørende rolle i bygningens energiregnskab.
Vinduesproducenten Kastrup A/S har et sortiment, der dækker hele spektret i træ, træ/alu og plast. Nu har den familieejede vestjyske virksomhed allieret sig med Tilsted Com for at få fortalt sine historier og gøre en forskel. Første budskab lød: Kastrup holder vinduet åbent – og produktion og salg i gang i sommervarmen. | ![]() |

