Det lille gode egnsteater og opera, Musikdramatisk Teater, der fik nyt navn og ny identitet i november måned til Operaen i Midten, står foran de største udfordringer nogensinde. Operachef Flemming Vistisen har netop lanceret de mange nyheder på deres eget website, som er et besøg værd.
Dels fire nye forestillinger i 2010 – det største tal nogensinde – en fordobling i forhold til tidligere år. Dels flere turneer. Egne forestillinger. Og et udbud af opera i mindre traditionel forstand, som henvender sig til et publikum fra seks år til 90. Og billedet, som fortæller og kommunikerer dette budskab, står som det samlede midtpunkt. Se og læs meget mere på deres website, som netop er blevet opdateret.
| ![]() |

