Ønsket om at forbedre den danske dyrevelfærd har ført til, at et nyt landmandsejet slagteri er vokset frem i det tidligere slagtehus i Naur uden for Holstebro. Og da Tilsted Com kun ligger nogle få stenkast derfra, har de tidligere ejere og nuværende medindehavere, Maibritt og Morten Hestbæk, valgt bureauet til at stå for al kommunikation udadtil.
Det har krævet mange ture på cyklen for Maibritt, når detaljerne skulle på plads…
De to vestjyske svineproducenter – brødrene Niels Jørgen Haahr Pedersen fra Ølstrup og Hans Haahr Pedersen fra Sdr. Vium – er initiativtagere til Moesgaard Meat A/S. Idéen er at slå et slag for dyrevelfærden ved helt at undgå den stærkt kritiserede transport af levende søer til udlandet.
Der er bl.a. blevet installeret en helt ny slagtelinie, der tredobler den nuværende kapacitet. Det betyder, at der fremover kan slagtes 125 slagtesvin eller 60 søer i timen. Den nye slagtelinie bliver hypermoderne og samtidig den mest humane. F.eks. vil søerne blive bedøvet med CO2 i stedet for med elektriske stød.
Vejen fra stald til slagteri skal ifølge brødrene være kortest mulig, og samtidig skal processen være økonomisk rentabel.
Tilsted Com har produceret bl.a. pressestof, logo, designlinie, billeder, hjemmeside og nyhedsbreve, for Moesgaard Meat.
| ![]() |

